静态链表和动态链表区别

静态链表和动态链表的共同点是,数据之间”一对一”的逻辑关系都是依靠指针(静态链表中称”游标”)来维持。

静态链表

使用静态链表存储数据,需要预先申请足够大的一整块内存空间,也就是说,静态链表存储数据元素的个数从其创建的那一刻就已经确定,后期无法更改。

不仅如此,静态链表是在固定大小的存储空间内随机存储各个数据元素,这就造成了静态链表中需要使用另一条链表(通常称为”备用链表”)来记录空间存储空间的位置,以便后期分配给新添加元素使用。

这意味着,如果你选择使用静态链表存储数据,你需要通过操控两条链表,一条是存储数据,另一条是记录空闲空间的位置。

动态链表

使用动态链表存储数据,不需要预先申请内存空间,而是在需要的时候才向内存申请。也就是说,动态链表存储数据元素的个数是不限的,想存多少就存多少。

同时,使用动态链表的整个过程,你也只需操控一条存储数据的链表。当表中添加或删除数据元素时,你只需要通过 malloc 或 free 函数来申请或释放空间即可,实现起来比较简单。

python 实现的静态链表

静态链表的设计思维非常巧妙,通过索引、游标完成单向链表结构,相对于顺序结构的列表而言,节省了数据移位、内存碎片的开支。

python 实现的静态链表代码,静态链表采用的 list 结构存储。

class node:
    def __init__(self, next, val=none):
        self.val = val  # 值
        self.next = next  # 游标。最后一个元素的游标必须是 0


class slinklist:
    # 分配线性表长度、定义线性表
    def __init__(self, size=7):
        self.size = size
        self.link = [node((i + 1) % self.size) for i in range(self.size)]

    # 线性表清空
    def clearsll(self):
        self.__init__()

    # 线性表是否为空
    def isempty(self):
        return false if self.link[self.size - 1].next else true

        # 查找空位置

    def findempty(self):
        ind = self.size
        for i in range(1, self.size - 1):
            if self.link[i].val is none:
                ind = i
                break
        return ind

    # 指定位置插入元素
    def insert(self, ind, ele):
        sua = -1
        # 前一个元素
        pre = self.size - 1
        # 插入元素的位置(第一个空位置)
        insertloc = self.link[0].next
        # 条件判断
        if ind < 1 or ind >= pre or insertloc >= self.size:
            return 0
        # 第一个元素的索引
        for i in range(1, self.size - 1):
            index = self.link[pre].next
            if i == ind:
                self.link[pre].next = insertloc
                # 元素插入
                self.link[insertloc].val = ele
                self.link[insertloc].next = index
                # 首位元素
                self.link[0].next = self.findempty()
                sua = 1
                break
            if self.link[index].val is none:
                break
            pre = index
        return sua

    # 查找线性表某位置的元素
    def getbyindex(self, ind):
        if ind < 1 or ind >= self.size - 1:
            return -1

        index = self.link[self.size - 1].next
        if index == 0:
            return -1
        for i in range(1, ind):
            index = self.link[index].next

        return self.link[index].val

        # 查找线性表的元素所在位置
    def locateelement(self, ele):
        index = self.link[self.size - 1].next
        ind = -1
        if index == 0:
            return ind
        for i in range(1, self.size - 1):
            if self.link[index].val == ele:
                ind = i
                break
            if self.link[index].val is none:
                break
            index = self.link[index].next
        return ind

        # 删除线性表指定位置的元素
    def deleteelement(self, ind):
        sua = -1
        # 前一个索引
        pre = self.size - 1
        for i in range(1, self.size - 1):
            index = self.link[pre].next
            # 当前位置是个空位置
            if self.link[index].val is none:
                break
            # 已经遍历到第i个位置
            if i == ind:
                self.link[pre].next = self.link[index].next
                self.link[index].val = none
                # 删除元素的游标指向备用链表
                self.link[index].next = self.link[0].next
                # 首位元素
                self.link[0].next = index
                sua = 1
                break
            pre = index
        return sua

        # 按照线性表排序线性表遍历
    def travellink(self):
        print("*" * 50)
        index = self.link[self.size - 1].next
        while self.link[index].val:
            print(
                f"value = {self.link[index].val} next = {self.link[index].next}"
            )
            index = self.link[index].next
        print("*" * 50)

    # 按照索引遍历
    def traversingbyindex(self):
        print("*" * 50)
        for i in range(self.size):
            print(
                f"index = {i}, value = {self.link[i].val} next = {self.link[i].next}"
            )
        print("*" * 50)


if __name__ == '__main__':
    ll = slinklist()
    ll.traversingbyindex()
    print(ll.isempty())
    print(ll.insert(1, 'a'))
    ll.travellink()
    print(ll.insert(2, 'b'))
    ll.travellink()
    print(ll.insert(1, 'c'))
    print(ll.insert(4, 'd'))
    ll.travellink()
    ll.traversingbyindex()
    print(ll.deleteelement(3))
    ll.traversingbyindex()
    ll.travellink()
    print(ll.isempty())
    print(ll.getbyindex(2))
    print(ll.locateelement('bca'))
    print(ll.clearsll())

到此这篇关于python 实现静态链表案例详解的文章就介绍到这了,更多相关python 实现静态链表内容请搜索www.887551.com以前的文章或继续浏览下面的相关文章希望大家以后多多支持www.887551.com!